Hamp


Hamp er superabsorberende - på den gode måde...

Hamp er et af de naturlige materialer til stofbleer der suger allerbedst - stofbleverdenens svar på SAP (de superabsorberede stoffer i engangsbleerne). Det er ofte kombineret med bomuld - eller bambus - for at gøre fibren blødere og mere fleksibel.

Leder du derfor efter gode natbleer, der suger meget og længe kan hamp være et rigtig godt bud. Desværre er der ikke ret mange leverandører der endnu laver stofbleer i hamp, så har du yndlingsbleer i et andet materiale kan du vælge at booste dem med indlæg i hamp.

Lad være med at ryge babys hamp-ble

Det nytter alligevel ikke, da den type industriel hamp der bruges til tekstiler (Cannabis Sativa) er en anden type end den der er sjovt at ryge. Den indeholder meget lidt af det "sjove" stof THC - men som en klog stofblebruger sagde: "så behøver det jo ikke være mindre sjovt af den grund" 🙂 Hvor den cannabis-plante man bruger til røg indeholder op til 20% THC, indeholder industriel hamp kun ca. 1%...så du får nok bare ondt i maven, hvis du forsøger at pulse på baby hampble 🙂

Som tekstilfiber er hamp en af verdens ældste, men den har mest været brugt til "yderstoffer", til reb og i det hele taget til de lidt grovere tekstiler, da der er ret stift. Man har i nyere tid udvilket metoder, så hampen kan gøre væsentlig blødere. De hamptekstiler man bruger nu i dag er meget blødere og minder mere om hør.

Cannabis Sativa kan forholdsvis nemt dyrkes økologisk, da det er en ultra-håndfør plante der ikke behøver skrappe sprøjtemidler for at overleve og trives.


Fordelene ved stofbleer i hamp:

  • sugeevne, sugeevne, sugeevne! Hamp suger fantastisk godt når det bare er blevet ordentlig forvasket.
  • den kan suge rigtig længe og er derfor god til nat
  • det er miljøvenligt og kombineret med øko bomuld har du en rigtig god øko-stofble
  • hamp har et naturligt højt UV-filter så hampbleer er også rigtig gode på stranden, fnis fnis - OK, måske ikke supervigtigt lige i den her sammenhæng, men så ved du det 🙂

Ulemper ved hampen:

  • som med bambus tager en hamp-ble temmelig lang tid om at tørre

Her er lige et par links, så du kan læse mere

Om hvordan hamp dyrkes og efterbehandles - på engelsk

Generel artikel om hamp fra Ko og Ko´s arkiver