Faconsyede stofbleer – rigtig gode til natten


Faconsyede/formsyede stofbleer – bruges med blebuks over og er ofte gode til nat

Faconsyede stofbleer består kun af den sugende del, så de kræver en separat blebuks. De faconsyede stofbleer er ofte i naturmaterialer som bambus, hamp eller bomuld.

Ofte er en faconsyet stofble nem at booste - med andre ord, forøge suge-evnen - da de ikke har en fast blebuks der skal slutte tæt. Derfor er de også som regel et godt valg til natbleer, her er det ofte en god idé at kombinere dem med en ulden blebuks. Du kan læse meget mere om blebukser HER!


Fordele ved faconsyede stofbleer:

  • de er ofte en billigere løsning end lommebleer og AIO
  • de kan boostes en del uden det påvirker pasformen
  • de fås i mange forskellige materialer - og et godt udvalg i økologisk bomuld
  • de bedste natbleer er blandt de faconsyede stofbleer

Ulemper ved faconsyede stofbleer:

  • de kræver en separat blebuks
  • de tager en smule længere at lægge på
  • de er ikke så velegnede til dagplejen eller vuggestuem