Prefolds, gammeldags stofbleer/gylpeklude og bindebleer er de billigste stofble-løsninger, og er ofte velegnet til de helt små nyfødte. Du kan få flere gode råd om praktiske bleløsninger til de allermindste pus HER!
Fordele ved prefolds/gylpeklude/bindebleer:
- de er billige i brug
- vælger I at gå over til/supplere med nogle af den nemmere bleer, kan prefolds bruges som ekstra indlæg
- de tørrer hurtigt
- I kan starte ud med de gylpeklude I har og prøve det af
Og ulemperne:
- lidt mere besværlige at bruge
- ikke egnede til dagpleje eller vuggestue
Prefolds
Prefolds er tæt i familie med de gammeldags firkantede stofbleer (gylpeklude), og er lidt en videreudviklingen af dem. De er stadig firkantede, ofte i flere lag og syet så de er tykkere på midten end i siderne. En prefold skal foldes inden den bruges, og det kan du gøre på flere måder. Se videoen her, hvor jeg fortæller lidt om brugen og fordelene ved prefolds, og følg linket, hvor du kan se de forskellige måder at folde prefolds på. Hjælpevideoer til prefolds på youtube, KLIK HERGammeldags stofbleer - også kaldet gylpeklude
Både prefolds og de gammeldag stofbleer bruges med en blebuks, og her er en uldblebuks ofte et godt valg, da den nemt dækker alle snipper og folder. Gammeldags stofbleer skal foldes lidt mere end en prefold, men er også den billigste løsning af dem alle, og det gode ved de gammeldags er, at når du ikke længere bruger dem som ble, kan de bruges til rigtig mange andre ting. Se hvordan du kan folde en gammeldags stofble/gylpeklud i videoen herunder:Nappi Nippa
Et uundværligt tilbehør til prefolds og de gammeldags stofbleer. En nappi nippa er en moderne sikkerhedsnål, der er udformet som et T. Den har gribeklør, der ikke er så spidse og uha-farlige for baby som en rigtig sikkerhedsnål. Du kan se den på billedet herunder eller læse mere om dem HER! 🙂Bindebleer
En sidste type, der skal nævnes her, er bindebleen. Det er i store træk et langt stykke stof med bindebånd i siderne. En bindeble skal suppleres med indlæg og en blebuks og er onesize. Du kan selv justere hvor meget eller hvor lidt den skal suge ved at lægge flere eller færre indlæg i. En superfleksibel ble, der også kræver en smule fingersnilde og tilvænning.Jungle-stien:
Stofble-Skolen - Ko og Ko's helt egen > Hvad skal jeg vælge? > De forskellige typer af stofbleer > Prefolds, bindebleer og de gode gammeldags gylpeklude