Stofbleer er ikke altid “one size fits all”
Der findes børn, der rammer yderste knap af deres onesize-stofbleer allerede fra 8-måneders alderen. Jamen så bliver det jo en dyr fornøjelse med de her stofbleer, tænker du måske…
Men bare rolig, langt de fleste børn kommer tilbage i helt “standart-størrelse”, så snart de får rigtigt fat på kravleriet og/eller lærer at gå- så går kropsformen nemlig fra kuglerund til mere aflang 🙂
I mellemtiden skal du selvfølgelig vurdere om bleerne bliver FOR stramme. Vi skal huske at børnene ikke selv kan sige til. Så får de grimme mærker, virker det til maven hænger langt ud over bleen, eller generer velcroen maveskindet eller øverst på låret, så skal du se på alternativer. Vi bruger jo stofbleer fordi de skal være bløde og dejlige – det kræver at de passer til barnet.
Så er der en anden kategori af børn, som dette opslag er rettet imod: De rigtig tunge børn, der allerede når 14-16 kg inden de er et år. De børn har uden tvivl glæde af enten at få de største onesizebleer på markedet, og med tiden måske skulle op i noget der er større end størrelse onesize. Sådan nogle ting kan dog være svære at regne med – for mange stofblebørn er til gengæld tidligt blefri, som 1,5 eller 2 år. Og så er en stor størrelse onesize måske rigeligt, også til et “stort” barn i den alder :-= En tommelfingerregel når det handler om baby er dog, at normalt taber børnene sig ikke – de bliver bare længere. Derfor kan du godt regne med at din 10-måneders baby på 15 kg vil få brug for bleer i den store ende af one-size skalaen uanset hvad.
Nye “store” nyheder
Indtil for nyligt var det faktisk en stor udfordring at finde gode bleer til de store børn. Heldigvis markedet for stofbleer i rivende udvikling, og jeg gør hvad jeg kan for at følge med, så der er bleer til både de mindste og de største. Seneste skud på stammen er XL covers fra Blümchen og Smart Bottoms bleer der kan rumme rigtig store børn, om de er lange, runde eller begge dele 🙂
Grunden til jeg har lavet denne guide, er at de forskellige mærker har forskellig pasform – nogle mærker er længere, bredere, smallere eller kortere end andre, her kommer noget hjælp til at navigere i retning af store børn. Husk stadig, at det er nødvendigt at prøve sig frem (for eksempel med en prøvepakke hvor i angiver lidt om kropsform, længde og kg på jeres barn). Der er ikke to børn med nøjagtig de samme kropsmål, tismængde og forældre – derfor skal I finde en løsning der både sidder godt på jeres barn, suger og fylder det den skal, og som fungerer til jeres behov med vask, institution og overbevisninger 🙂
Er dine bleer for korte?
Sidder bleen dårligt på dit barns runde lår?
Leder du efter en ble der er bred i livet?
Her kommer nogle bud på bleer, der burde kunne løse de forskellige udfordringer der hører med til at have et barn der er rundere, længere eller bare større end normalen. Klikker du på overskriften ved den enkelte ble, kommer du til Ko og Ko’s webshop hvor du finder en mere udførlig beskrivelse af bleen 🙂
- Med lækker bambusvelour mod huden, dejligt hvis du ikke er glad for mikrofleece.
- Svensk kvalitetsmærke – boosteren kan du selv vælge sug på, natudgaven har 7 lag sug og dagsudgaven 6 lag. Materialerne er lækker bambus frotté og bambusfleece. Suger godt og tørrer hurtigt.
- God til store lår – på børn der er brede og med runde maver, går den dog ikke altid op til mere end kg-angivelsen. Forlængere til siderne kan tilkøbes som giver nogen ekstra kg at løbe på.
- En lommeble der først og fremmest fylder minimalt – nok en af dem der er mindst på numsen og mellem benene.
- Det er godt for børn med fyldige lår – en ble der er bred mellem benene kan klemme inderlårene.
- Denne ble går ikke altid helt op til størrelse 14-15 kg+ Men den er et forsøg værd hvis den eneste årsag til at dine onesize bleer ikke sidder godt, handler om store lår, det er nemlig noget den favoriserer med en smal pasform og såkaldt “sidesnap” hvis du vælger knaplukning 🙂
- Læs et blogindlæg om bleen HER.
- Med fleecekant om både mave, lyske og lår er der ganske enkelt ikke noget der kan drille dit barns sarte hud.
- Den ultimativt mest velsugende ai2-løsning man kan købe for penge – et langt indlæg du kan folde hvor du har behov – med op til 13 lag sug i tissezonen (det er meget!). Derfor helt oplagt til børn der tisser meget, eller hvis du gerne vil bruge ai2 om natten også.
- Pasformen er god til store børn og store lår, fordi indlæggene er smal skåret mellem benene – Til fyldige lår anbefaler jeg at du vælger velcro-lukning fremfor knaplukning med denne ble.
- Læs et blogindlæg med anmeldelse af Petit Lulu’s SIO-system HER.
- Er dit barn rigtig stort (som i 14 kg+), så kan du stadig have glæde af Petit Lulu’s SIO-indlæg. Du kan købe de lækre Petit Lulu covers i størrelse XL, eller bruge et uldcover over i stedet.
- OBS. Denne ble går som regel ikke op til mere end 14 kg – men har du et slankt barn der er oppe i kg, eller en tyk lille møffer der har problemer i andre bleer grundet pasform, er den et rigtig godt bud alligevel.
- Og her får du altså smæk for skillingen: Svensk ble med et indlæg af 5 lag økologisk bomuld og bambus. Rigtig god sugeevne, indlægget kan foldes dobbelt forrest i bleen.
- Lækagebarrierene er altså nok det allerlækreste ved bleen – de er syet ind i yderstoffet så de ikke efterlader mærker eller buler ud – gør en stor forskel i komfort i det sarte lyskeområde og gør bleen langt mindre “fyldig” på numsen.
- Det vandtætte lag i Thirsties produkter er lavet i TPU – et materiale som er endnu mere miljøvenligt end PUL (læs mere HER)
- Indlægget er af økobomuld, hamp og mikrofiber som topindlæg.
- Bleen har en rigtig god velcro som er blød mod maven og tilmed gode lækagebarrierer – en oplagt ble til institutionsbrug.
- Fylder så godt som intet på numsen.
- Den er ikke den bredeste ble i livvidden når man først kommer op på 15 kg+, men den er lang og god til børn der primært savner længde i almindelige onesizebleer.
- En velsugende ble til en særdeles fin pris – helt oplagt til institutionsbrug.
- Fås både med knapper og velcro
- Bleen kommer med et tykt bambusindlæg på 5 lag, der kan knappes ud ved tørring. Bleen er desuden foret med bambus – blødt og behageligt.
- Rigtig god til både “normalstørrelse” børn, og til børn i den høje ende af vægtskalaen, der er på kanten af onesizebleer men ikke helt oppe i str XL.
TOTS BOTS STAR (AIO – med lomme)
- En alt-i-en ble med lomme til det fastsyede indlæg og med god plads til ekstra indlæg. Tisser dit barn rigtig meget så kan Little lambs indlæg på 3 lag i størrelse 2 eller Babykicks hampindlæg godt bud på boost.
- Rigtig god pasform for store lår, maver og børn på op til 15-16 kg.
- En vinder i vuggestuen – ingen løse dele til at forvirre. Og så har den har en velcro der ikke kan slides op!
- Læs et blogindlæg med anmeldelse af Tots Bots STAR-bleen HER.
- Husk at bleer med bred velcro skal sidde så løst at de ikke generer børnene når de sidder fremadlænet – der må gerne være mellemrum på 3-4 centimeter fra ble til mave når barnet ligger på ryggen.
- En ai2 ble der har samme kvaliteter og pasform som Tots Bots AIO-ble STAR, men som kan hjælpe dig med at spare på vasketøjet. Du kan nemlig genbruge coveret 3-5 gange før vask, og skal blot klikke nye indlæg i.
- Du skal vælge størrelse 2 til de store børn, og tisser dit barn meget kan du lægge en lille booster ind mellem de 2 indlæg – for eksempel passer størrelse 1 fra little lamb i 3 lag eller en kort Petit Lulu booster på 4 lag.
- Læs et blogindlæg med en anmeldelse af Tots Bots Peenut HER.
- Husk at bleer med bred velcro skal sidde så løst at de ikke generer børnene når de sidder fremadlænet – der må gerne være mellemrum på 3-4 centimeter fra ble til mave når barnet ligger på ryggen.
- Luksus når vi taler stofbleer – fra inderst til yderst.
- Den sidder godt på lange, slanke børn men også på børn med gode lår. Er dit barn mere langt end rundt, kan den sagtens gå til mere end 16 kg.
- Utrolig smal mellem benene og fylder virkelig ikke meget på numsen – vil næsten kalde den “en diskret stofble 😉 Den generer således hverken store lår, eller spinkle stænger der let forsvinder i stofbleer normalt.
- Indlægget i 100% økologisk bomuld (smørblødt 😍 ) er dobbelt så langt som bleen. Det er syet fast og man kan folde i tissezonen så man får op til 14 lag sug.
SMART BOTTOMS DREAM DIAPER (AIO – med lomme)
- Samme kvaliteter som “lillebror” Smart ONE.
- 100% naturmaterialer mod huden, men endnu mere effektivt sug.
- Indlægget kan knappes ud og lægges i lommen ved behov
- Har desuden lomme til boost og indlægget er i både hamp og økologisk bomuld – dette indlæg kan også foldes i tissezonen så man får op til 14 lag sug. Denne ble har AIO-rekord i butikken når vi taler sugeevne 😉
- En AIO ble med masser af sug i økologisk bomuld og toppet med blød mikrofleece.
- Bleen har isyede kanaler i bleen der gør at væden fjernes hurtigere fra overfladen og øger sugeevnen.
- Den er god til de store børn med runde lår.
- Bleen har “løs” velcro der kan knappes på og af efter behov fx til institution – det er smart.
- Mange bruger faktisk denne ble til nat fordi den suger så godt 🙂
- Måske en af de billigste ble-løsninger på markedet til de store børn – går helt op til 20 kg! Helt vildt bliver det når jeg fortæller dig man også kan købe forlængere til siderne – det giver endnu flere kg at løbe på. Bleen virker dog helt fra 4,5 kg så er også oplagt hvis du vil gemme den til dit næste (lille nyfødte ;-)..) barn.
- Med til coveret kommer tre indlæg i valgfrit materiale: Fleece&mikrofiber, bambus eller Hamp&økobomuld.
- Prisen varierer efter materiale, men en ble koster ned til 87,5 krone pr bleskift, hvis du bruger coveret 5 gange før skift og kan nøjes med mikrofiberindlæg – det er skisme billigt!
- Kan også bruges til nat med overnight indlæg og de almindelige indlæg klikket ovenpå – mikrofiberindlæggene fungerer glimrende ovenpå natindlæg af hamp. Til stortissere kan det også være dagsløsningen.
- Læs blogindlæg om Best Bottom HER (skrevet før Bigger-versionen kom, men den har præcis de samme kvaliteter og indlæg, den er blot bredere og længere end den første version).
- XL bleen her er til de allerstørste. Den går fra 15 kg og er fantastisk til børn der er længe om at blive blefri – den kan nemlig rumme børn på op til 30 kg.
- Med bleen følger et indlæg af mikrofiberindlæg – til store børn der tisser mere end lidt, er det perfekt at supplere med en prefold under mikrofiberindlægget. Enten et Blümchen i økobomuld i størrelse “normal” eller Babykicks i hamp og økologisk bomuld i str M eller L.
- Mange bruger også denne ble som natløsning til de største børn.
LITTLE LAMB POCKET SIZE 3 LOMMEBLE
- En økonomisk ble til de allerstørste – Den går fra 15 kg og op.
- Bleen har gode lækagebarrierer i siden som holder både tis og afføring indenfor bleen.
- Med i prisen følger en prefold af bambus som giver 6 lag sug. Til børn der tisser meget eller til nat kan indlægget med fordel suppleres med en ekstra booster i tissezonen, for eksempel et Blümchen i økobomuld i størrelse “normal” eller Babykicks i hamp og økologisk bomuld i str M eller L.
- Til større børn er denne ble også en god natløsning. Lækagebarriererne er rigtig gode til at sørge for at bleen ikke lækker trods mange boostere.
Hvad nu med natbleen?
Der er OGSÅ en formsyet natble til dit store barn – Jeg skal bare lige nå at skrive et indlæg om det herinde. I samme indlæg vil jeg komme med forslag til covers af PUL, TPU og uldbukser der favoriserer de største.
Indtil da vil jeg henvise til en ble der fungerer for stort set alle: Petit Lulu’s natble. Fordi den er så god har jeg faktisk lavet et helt blogindlæg om den, hvor du også kan se den i action på et ikke-så-slankt-barn.
Alle løsningerne er gennemtestet hos Ko og Ko’s specialstyrker af michellinbørn 😉 Hvis du møder særlige udfordringer med at finde bleer, så er du velkommen til at kontakte mig.