Mange spørger, om de skal vælge det ene eller det andet - velcro eller trykknapper - og får det irriterende og diplomatiske svar: "Vælg det, der passer dig bedst" 😉
Der er nogle fordele og ulemper ved begge lukninger - se dem her, så kan du måske bedre vurdere hvad du helst vil bruge:
Fordele ved velcro:
- nem at lukke.
- nem at justere til det perfekte fit.
- dagplejen/vuggestuen vil ofte foretrække stofbleer med velcro-lukning. De er nemlig ikke så hårde ved hænderne, når der skal skiftes mange bleer på mange børn i løbet af en dag.
Ulemper ved velcro:
- kan komme til at se lidt nusset ud med tiden.
- kan hænge fast i andre ting i vaskemaskinen, hvis de ikke sikres inden vask.
- holder generelt ikke helt så længe som trykknapper - men er dog ret nem at skifte ud.
Fordele ved trykknapper:
- holder ofte længere end velcro
- og holder sig også pænere
Ulemper ved trykknapper:
- kan være hårde for fingrene, hvis du allerede døjer en smule
- kan ikke justeres helt så præcist som velcro - men der er dog som regel gode justeringsmuligheder trods alt 😉
- kan være bøvlede at skifte ud, hvis de ryger
Du kan klikke HER for at få tips til hvordan du kan vedligeholde og reparere dine stofbleer, hvis uheldet er ude og velcroen eller en trykknap ryger af.
Jungle-stien:
Stofble-Skolen - Ko og Ko's helt egen > Hvad skal jeg vælge? > De forskellige tekstiler og materialer > Velcro VS trykknapper